Pyha, guddommeligt mudder og totalt breakdown

1. etape overstået. Start kl 05.00, så vi var oppe kl 03.00!!

Etapen var hårdere end nogen af os havde forestillet os! Vores køretid var ikke noget at gemme på, men vi nåede ind indenfor tidsgrænsen(12T30min) og er med i konkurrencen igen imorgen. I modsat fald var vi bare blevet taget ud af det officielle resultat, men måtte gerne fortsætte. Tiden blev 12T03min og nu skal vi prøve at forklare hvorfor:

Den første del af etapen, de første 2T var vi flyvende. Humøret var ekstremt godt, vi snakkede, grinede og pjattede. Nåede omkring mange mærkelige emner, fx var vi ret sikre på at mange af køerne i Costa Rica er nøgne!

Mudder er en vigtig del af La Ruta og vi har troet at mange af historierne var meget overdrevne, men det var de ikke! Costa Ricansk mudder er af en ganske særlig type, på en gang utrolig tyndtflydende og samtidig utrolig klistret. Ialt har vi vel båret/trukket på cyklerne i et par timer idag. Nogle gange havde vi lige stået og skyllet cyklerne i en flod og de var helt rene, men efter 10 meters trækken op af bakken overfor kunne hjulene ikke køre rundt pga. mudder!Efter en lille diskussion blev vi enige om at mudderet nærmest var af Guddommeligt tilsnit og ikke "Mud from Hell" som vi havde læst. Så det må vel nærmest være "Divine mud."

Mellem depot 2 og 3 begynder Jesper at virke meget stille. Han bliver mærkeligt bleg og ganske hurtigt går tempoet voldsomt ned. Varmen og måske saltmangel har ramt ham. De næste 7T er Jesper i mega-krise. Han drikker rigtig meget elektrolyt drik og får masser af salt tilskud og nogle bananer, stort set uden virkning. Ved depot 3 får han et koldt brusebad og en Cola og det er faktisk som om koldt vand udenpå er det der hjælper mest. Han bliver dog aldrig helt restitueret, så vi blev vidne til en virkelig imponerende kamp, hvor Jesper kæmpede som en gal med krampe i begge lår og ude af stand til at køre med en puls over 130.

Det var en stor oplevelse, at føle team sammenholdet virke og mærke hvordan vi hver især kunne bidrage.

Der var gode perioder, hvor humøret igen var godt og snakken gik livligt og samlet kom vi igennem strabadserne med en del humor og friske(grove) kommentarer....Til sidst på etapen var vi meget trætte, Jakob og Svend nok mest mentalt og det var rigtig godt at se den blå målportal udenfor Quality Hotel i San Jose.

Vi er noget spændte på dagen imorgen, det bliver svært at nå at restituere bare nogenlunde, men etape profilen ser meget lettere ud end idag.