Jul det´ cool...

Nu er det jul. Gran og guirlander. Alt for meget sne(man kan jo næsten ikke cykle).

En jule hilsen til alle fra Team Ultrasports.dk!!

Se på det her link: http://elfyourself.jibjab.com/view/DLkCAJepG0CyTbKv

Så kom vi hjem og fik startet med at jobbe igen.... Mandag gik med udpakning og en del tanker om hvordan vi dog kom igennem dette vanvittige løb. Her er et par tanker fra Jesper, mest angående træning og udstyr....

Jeg startede min træning for mange måneder siden i Panama, fortsatte gennem vores flytte periode, og gav den gas da vi var flyttet til DK.... Fik jeg trænet nok? Nej, klart ikke nok. La Ruta er en stor anstrengelse, og især de mange timer i sadlen skal trænes noget mere, hvis jeg en anden gang skal køre etape løb. Desuden skal jeg blive bedre til at køre op ad bakke uden 'bremsen trukket'..... Der kræver en del ekstra timer i sadlen, når vi ikke har nogle bjerge at tage fat på...

Jeg har tænkt meget over valg af udstyr, cykel, tøj, nutrition og så videre. Det er klart at det var et godt valg at køre på den bløde sofa cykel, ellers var jeg ikke kommet igennem de mange timer i sadlen, det er altså muligt at sidde lidt mere ned på en fully.... Vores produkter fra Christian hos Ultrasports var klart turens største hit, godt med creme til bagdelen og masser af salt tabletter til maven når etapen blev lidt lang! Desuden har vi brug Muc-off olie til kæden. Det virkede fint, dog ikke sidste dag hvor det regnede så meget at alt blev vasket af cyklen.....

Mht til tøj, så virkede alt, dog ville jeg have medbragt et par trøjer og bukser mere, det er nu fedt at kunne tage helt rent tøj på hver dag..... Webike trøjen blev brugt to dage, god ide at den er sort så kan man ikke se skidtet...... Fed jersey også i varmen!

Sidst men ikke mindst, så var det et hit at have en masse forskellige nutrition produkter, dog havde vi cirka tre gange så meget som vi kunne spise i løbet af de fire etaper.... Bedste produkt er klart Clif Bar Chocolate Chip, og min favorit gel fra Powerbar, cafe latte!!!!

Turen blev kun gennemført fordi holdet virkede!!!!! Det var helt utroligt at se den opbakning som der var hele vejen rundt!!!!! Ingen tudefjæs, når det gjorde ondt, bare næsen ned til styret og på med gnu-hjernen, så kan man køre op ad Mount Everest.....! TAK til Svend og Jakob, I er mine helte!

Slut fra mig, flere tanker er på vej om den næste udfordring, lige nu skal jeg bare nyde at være hjemme igen hos min dejlige familie!

Jesper

Dag 4: VAND, VAND og jernbanesveller

Så oprandt endelig sidste dag. Vi har haft en opadgående formkurve, så vi regnede med det ikke ville blive så hårdt, men vi skulle blive klogere!

For det første regnede det HELE dagen, og for det andet skulle vi have glæde af de berygtede jernbane stykker med glatte broer over frådende floder og plumbe-løsnende/hovedpine-fremkaldende stykker med sveller.

Vi var fra starten godt kørende, og det var ikke pga. et godt hotel, vi boede i det værste hul, vel nærmest en tidligere garage med 3 senge og et ulækkert badeværelse.

Der var en del kortere(dvs 5-10min) opkørsler over de første par timer, men derefter gik det igen nedad, mest på asfalt. Det var ikke lige så koldt som igår idet vi var kommet ihvertfald 2000m længere ned.

Efter en meget lang nedkørsel startede dagens næste udfording(se billedet): Jernbanen. Vi krydsede ialt 6 kortere eller længere broer med sveller uden noget imellem. Svellerne var rådne og glatte af den konstante regn, og en del af dem manglede. De lå ca med almindelig skridt afstand. Nedenunder kunne vi fornemme den brusende flod, 10-30m under os. Vi synes også vi kunne fornemme krokodillerne...

Det var skræmmende, men også spændende og fedt at få overstået.

Mellem broerne kom flere lange stykker, hvor vi kørte direkte på selve banelegemet. Det var en skræmmende hård og knogle-rystende affære. Jesper og Svend klarede det rimeligt på deres fuldaffjedrede cykler, men Jakob led noget på sin hardtail.

Efter en lang, flad tur ned mod kysten fik vi endelig det Caraibiske hav at se: En fantastisk fed fornemmelse, for nu vidste vi der "kun" var 30km langs kysten tilbage, men hold op det blev hårdt!

Vinden blæste temmelig hårdt og regnen silede ikke kun længere, nej nu piskede det ned. Vi kørte gennem mudder søer af 5-30m længde og de dybeste var dybe nok til at skjule hele cyklen! Utrolig nok kunne cyklen faktisk drives frem gennem de utrolige mængder vand. Til sidst blev det dog helt umuligt og vi måtte igen ty til jernbanen selvom vi hadede det.

Langt om længe og efter 7t40min kom containerhavnen ved Limon til syne og Jesper/Svend livede gevaldigt op da de så Mærsk skibet Marianne Schulze ligge og laste frugt...

Der var lige energi til at sætte 3 fyre af som vi havde fået på slæb fra det sidste depot og køre samlet over målstregen, som lå helt nede på sand stranden direkte ud til havet. Vi var helt overstadige, grinede og knusede og røg derefter i baljen med ALT cykel tøjet, incl sko og hjelm på.

Efter en lidt for spændende bustur på 3t tilbage til San Jose med en bus chauffør med mere MACHO end køre evner endte vi på burrito-restaurant og et par veltjente øl.

Nu er cyklerne pakkede og alt det pladdervåde cykeltøj hængt til tørre. Bussen kører til lufthavnen imorgen tidlig kl 0630 lokal tid, dvs om 6½ time.

Svend er hjemme imorgen til frokost, Jesper og Jakob først i DK mandag morgen kl 0730 og så venter der en tog tur til Århus for Jakob.

Vores eventyr er vel overstået denne gang, men bloggen vil fortsat være aktiv, vi har mange tanker og flere detaljer, specielt omkring udstyret, at byde på.

Tak for at I læste med, vi savner jer alle og er meget stolte over jeres support.

Dag 3 - Vulcanos og Rolling Stones

Dagens etape kan vist bedst beskrives som en lang opkørsel over to vulkaner, og en masse downhill over de vildeste rulle sten. Dagen startede som sædvanligt tidligt, og maden og bus til start også som sædvanligt Costa Rican'sk og uorganiseret. Super humør på holdet, klar til at give pedalerne en masse bank og bare hygge sig på en lille tur på tværs af Costa Rica.

Vi startede på kanten af byen, og blæste hurtigt op ad den første bakke, indtil Jesper igen satte tempoet, og vi blev tilbage i bussen sammen med vores nye venner.... For alle jer derhjemme, så er bussen den sidste del af feltet... Der føler vi os allerede godt hjemme, selvom Jakob vist hører til lidt længere fremme..

På vej op ad Irazu fik Svend og Jakob talt om alle mulige og umulige emner... Mens Jesper sad på hjul og nød udsigten fra vulkanen.... Ved toppen (3000 meter) fik vi at vide at der nu var 30 km downhill til det næste depot, desværre var det tico info, så vi fik lige en lille klatre tur med i pakken.

En lille reklame pause: Vi er blevet utroligt glade for Salt Sticks, selvom det er gået op for os at man sagtens kan blive nummer et på frugt og juice (det er Tinker's nutrition program)

Masser af regn, vind og en tur ned gennem skylaget på en sti med sten som amerikanerne kaldte 'baby head size', og afslutningen til sidst på asfalt cirka 15 km hvor vi kom til at tænke meget på DK, det vil sige at det var p.... koldt og vi frøs som små fugleunger....

Svend tog etape sejren efter en lang spurt..... Næste stop er en strand i Karibien!!!!!

Mudder, store højder og store sten...

Et lille indlæg, mens Jesper og Svend får massage...

Dagen er vel overstået, ingen større problemer. Det var igen en lang(8T25min) og i tillæg også meget våd og mudret etape idag. Vi var oppe i over 3000m højde og nedkørslen var svær med store, glatte sten og meget mudder.

Hele dagen var det tåget og regnfuldt, man kan godt mærke regn sæsonen ikke er overstået endnu.

Jesper skriver et lidt længere indlæg senere fra hotellet, hvis de har internetforbindelse...

Hvor blev dag 2 af?

...De 7 timer og 40 min i saddelen var hurtigt overstaaet idag! Jesper er tilbage med uset styrke ;-) og vi maatte holde ham i kort snor op af bakkerne... Dagen startede med vaekning kl 0400, morgenmad, og saa start kl 0600. Cyklerne var blevet vasket og mekket overnight og klar til endnu en gang prygl...Dagens etape startede med en 900m climb op af en mur... Stigninger paa over 25% og vi maatte af cyklerne flere gange....endelig paa toppen var der en fantastisk udsigt over bjerge, dale, kaffe plantager.... naar det gaar op gaar det ogsaa ned, og nu stod den paa flere km fast, muddy og teknisk downhill... Resten af dagen gik relativt nemt med asphalt, gode klatre ture, hurtige nedkoersler, og en smule Jorn Mader snak.."her er varmt, varmt som i en pizza own hos Effes´...til sidst kravlede vi op i 1800m hoejde og derefter cruisede vi til ca 1000m hvor vi bor nu... Vi var hjemme inden 14, saa der var tid til frokost og slappe af...Nu er vi indlogeret paa et hyggeligt hotel, vi har en lille ferie lejlighed med tre vaerelser og der lugter faelt naar man aabner doren..

Humoeret er i absolut top og vi er mega klar til i morgen... vores saltstick tabletter bliver intaget i matador mix maengder, vi har drukket saa meget blaa powerade at visse output har faaet en blaalig farve...Der lugter af kampfer, og af alpeurter fra vores sixtus crem til nummeren og Elizabeth Arden 8 hr creme?? ...der er masser af gas, sort humor, og godt kammeratskab...

I morgen skal vi foerst op kl 3.30 og saa staar den paa udflugt til 3500m hoejde forbi en vulkan.. de har lovet kulde og regn, saa nu bliver vi sat paa en helt anden proeve...Derefter 25 km down hill...25km!!!!!! og saa cruise hjem i bad..

Det var alt herfra.. ny skal vi have kylling og ris (igen).. og saa op og boble...

Kaerlig Hilsen fra os alle tre i Costa Rica...

Pyha, guddommeligt mudder og totalt breakdown

1. etape overstået. Start kl 05.00, så vi var oppe kl 03.00!!

Etapen var hårdere end nogen af os havde forestillet os! Vores køretid var ikke noget at gemme på, men vi nåede ind indenfor tidsgrænsen(12T30min) og er med i konkurrencen igen imorgen. I modsat fald var vi bare blevet taget ud af det officielle resultat, men måtte gerne fortsætte. Tiden blev 12T03min og nu skal vi prøve at forklare hvorfor:

Den første del af etapen, de første 2T var vi flyvende. Humøret var ekstremt godt, vi snakkede, grinede og pjattede. Nåede omkring mange mærkelige emner, fx var vi ret sikre på at mange af køerne i Costa Rica er nøgne!

Mudder er en vigtig del af La Ruta og vi har troet at mange af historierne var meget overdrevne, men det var de ikke! Costa Ricansk mudder er af en ganske særlig type, på en gang utrolig tyndtflydende og samtidig utrolig klistret. Ialt har vi vel båret/trukket på cyklerne i et par timer idag. Nogle gange havde vi lige stået og skyllet cyklerne i en flod og de var helt rene, men efter 10 meters trækken op af bakken overfor kunne hjulene ikke køre rundt pga. mudder!Efter en lille diskussion blev vi enige om at mudderet nærmest var af Guddommeligt tilsnit og ikke "Mud from Hell" som vi havde læst. Så det må vel nærmest være "Divine mud."

Mellem depot 2 og 3 begynder Jesper at virke meget stille. Han bliver mærkeligt bleg og ganske hurtigt går tempoet voldsomt ned. Varmen og måske saltmangel har ramt ham. De næste 7T er Jesper i mega-krise. Han drikker rigtig meget elektrolyt drik og får masser af salt tilskud og nogle bananer, stort set uden virkning. Ved depot 3 får han et koldt brusebad og en Cola og det er faktisk som om koldt vand udenpå er det der hjælper mest. Han bliver dog aldrig helt restitueret, så vi blev vidne til en virkelig imponerende kamp, hvor Jesper kæmpede som en gal med krampe i begge lår og ude af stand til at køre med en puls over 130.

Det var en stor oplevelse, at føle team sammenholdet virke og mærke hvordan vi hver især kunne bidrage.

Der var gode perioder, hvor humøret igen var godt og snakken gik livligt og samlet kom vi igennem strabadserne med en del humor og friske(grove) kommentarer....Til sidst på etapen var vi meget trætte, Jakob og Svend nok mest mentalt og det var rigtig godt at se den blå målportal udenfor Quality Hotel i San Jose.

Vi er noget spændte på dagen imorgen, det bliver svært at nå at restituere bare nogenlunde, men etape profilen ser meget lettere ud end idag.