Dag 4: VAND, VAND og jernbanesveller

Så oprandt endelig sidste dag. Vi har haft en opadgående formkurve, så vi regnede med det ikke ville blive så hårdt, men vi skulle blive klogere!

For det første regnede det HELE dagen, og for det andet skulle vi have glæde af de berygtede jernbane stykker med glatte broer over frådende floder og plumbe-løsnende/hovedpine-fremkaldende stykker med sveller.

Vi var fra starten godt kørende, og det var ikke pga. et godt hotel, vi boede i det værste hul, vel nærmest en tidligere garage med 3 senge og et ulækkert badeværelse.

Der var en del kortere(dvs 5-10min) opkørsler over de første par timer, men derefter gik det igen nedad, mest på asfalt. Det var ikke lige så koldt som igår idet vi var kommet ihvertfald 2000m længere ned.

Efter en meget lang nedkørsel startede dagens næste udfording(se billedet): Jernbanen. Vi krydsede ialt 6 kortere eller længere broer med sveller uden noget imellem. Svellerne var rådne og glatte af den konstante regn, og en del af dem manglede. De lå ca med almindelig skridt afstand. Nedenunder kunne vi fornemme den brusende flod, 10-30m under os. Vi synes også vi kunne fornemme krokodillerne...

Det var skræmmende, men også spændende og fedt at få overstået.

Mellem broerne kom flere lange stykker, hvor vi kørte direkte på selve banelegemet. Det var en skræmmende hård og knogle-rystende affære. Jesper og Svend klarede det rimeligt på deres fuldaffjedrede cykler, men Jakob led noget på sin hardtail.

Efter en lang, flad tur ned mod kysten fik vi endelig det Caraibiske hav at se: En fantastisk fed fornemmelse, for nu vidste vi der "kun" var 30km langs kysten tilbage, men hold op det blev hårdt!

Vinden blæste temmelig hårdt og regnen silede ikke kun længere, nej nu piskede det ned. Vi kørte gennem mudder søer af 5-30m længde og de dybeste var dybe nok til at skjule hele cyklen! Utrolig nok kunne cyklen faktisk drives frem gennem de utrolige mængder vand. Til sidst blev det dog helt umuligt og vi måtte igen ty til jernbanen selvom vi hadede det.

Langt om længe og efter 7t40min kom containerhavnen ved Limon til syne og Jesper/Svend livede gevaldigt op da de så Mærsk skibet Marianne Schulze ligge og laste frugt...

Der var lige energi til at sætte 3 fyre af som vi havde fået på slæb fra det sidste depot og køre samlet over målstregen, som lå helt nede på sand stranden direkte ud til havet. Vi var helt overstadige, grinede og knusede og røg derefter i baljen med ALT cykel tøjet, incl sko og hjelm på.

Efter en lidt for spændende bustur på 3t tilbage til San Jose med en bus chauffør med mere MACHO end køre evner endte vi på burrito-restaurant og et par veltjente øl.

Nu er cyklerne pakkede og alt det pladdervåde cykeltøj hængt til tørre. Bussen kører til lufthavnen imorgen tidlig kl 0630 lokal tid, dvs om 6½ time.

Svend er hjemme imorgen til frokost, Jesper og Jakob først i DK mandag morgen kl 0730 og så venter der en tog tur til Århus for Jakob.

Vores eventyr er vel overstået denne gang, men bloggen vil fortsat være aktiv, vi har mange tanker og flere detaljer, specielt omkring udstyret, at byde på.

Tak for at I læste med, vi savner jer alle og er meget stolte over jeres support.